Gode sparetips fra andre brugere
… så behøver du måske ikke låne alligevel
- Skift bank eller præsenter din bank for et tilbud fra en anden bank.
- Det er nemt at skifte bank, så det skal ikke afskrække dig. Den nye bank står for det hele, du skal blot beslutte dig. Men hvis du fortæller din bank, at du har fået tilbudt nogle bedre vilkår, så opper de sig nok.
- Skift forsikringsselskab eller samle dine forsikringer hos et selskab.
- Ring lidt rundt og få nogle tilbud. Det nye forsikringsselskab ordner alt det praktiske, så det er meget nemt for dig at skifte.
- Spørg efter en rentereduktion på dit kreditkort
- Skift teleselskab. Du kan altid finde et billigere tilbud, da konkurrencen er hård og vilkårenebliver bedre og bedre.
- Slå fastnet, mobil og internet sammen i et selskab. Det kan ofte give dig en god pris.
- Du kunne også droppe fastnet eller gå over til IP-telefoni.
- Gå en hastighed ned på dit internet, hvis du kan leve med det.
- Du kan samle dine lån hos et selskab og opnå en bedre rente.
- Køb billigt
- Køb på tilbud.
- Køb lidt uden for sæsonen.
- Køb på nettet. Her får du oftest de bedste priser og kan sammenligne priser på tværs af firmaer.
- Du kan altid forhandle om prisen, når du køber større forbrugsgoder.
- Brug biblioteket. Lån dine bøger, dvd’er, magasiner, aviser mm. i stedet for at købe eller leje.
- Spar på strømmen og varmen. Køb energirigtige produkter og efterisoler din bolig.
- Skift den store TV-pakke ud med en mindre.
- Køb en bil, der kører længere på literen og hvor du skal betale lavere afgifter. Sørg for at dæktrykket er korrekt, så du bruger mindst mulig brændstof.
- Sørg for at alle dine skattefradrag kommer med på selvangivelsen.
- Giv mindre gaver.
- Brug open source programmer i stedet for dyre programmer.
- Hold op med at ryge (du sparer en 10-15.000 kr. årligt, hvis du ryger 20 stk. om dagen!).
- Drik mindre eller drik mindre når du er i byen.
- Undgå at betale rykkergebyrer. Betal dine regninger til tiden.
- Forbliv gift. Det er dyrt at lade sig skille.
- Drop elskeren/elskerinden
- Og sidst men ikke mindst – lad være med at bruge mere end du har råd til. Og hvis du allerede har gæld du ikke kan betale, så vent med at låne penge til, du har fået styr på det første lån.
Kommentarer
Nægt at betale rykkergebyr og
Nægt at betale rykkergebyr og 'papirregning'-gebyr. Omkring sidste, har jeg ikke betalt til TDC i over ét år nu. Og hver gang de sender en påmindelse fortæller jeg dem, de godt kan glemme dette. Foreløbig er der ikke sket noget i den sag.
Brug mindre end du tjener
Virker måske som et dumt råd, men jeg tror flertallet af os lever over evne.
Ang. sparetip #18
"Forbliv gift. Det er dyrt at lade sig skille"
Ja, den er go'. Men jeg vil nu anbefale, at forblive single og lade være med at gifte sig i 1. omgang - så sparer man nemlig endnu bedre (og ikke kun pengene) ;)
Mvh Max Kramer
Jeg spiller meget på
Jeg spiller meget på konsoller (Xbox360, PS3 og Wii) men de sluger SÅ meget strøm så ligeså snart jeg er færdig tager jeg konsollerne helt fra strømmen så de ikke står standby.
Man skulle gerne kunne spare mellem 500 og 1.000,- om året på dette (alt efter antallet af konsoller - jeg har 8 ialt så.....).
Sluk for alt
Alt muligt står på standby, hvis du slukker for det hele hver gang sparer du en bondegård!